Traumeteknik uden tårer
Nogle gange kan det være endog meget ubehageligt at skulle bearbejde nogle traumer man har oplevet.
Fordelen her er at med EFT er det ikke nødvendigt at gå ind i tankerne og følelserne.
Det er lige meget om det er en grim oplevelse fra i går, eller om det er en oplevelse der skete for 25 år siden.
De har sat de samme ”spor” i kroppen og tankerne og kan derfor bearbejdes med EFT.
Det kan lade sig gøre at ”snige” sig ind på en grim oplevelse, altså at få den ned på et stade hvor det er til at have med at gøre.
Lad os eksempelvis tage et menneske med traumer omkring en brand, som vedkommende har oplevet .
Fremgangsmåden er som følger:
Bed personen om se hele situationen for sit indre øje. Bed ham om ikke at gå i detaljer eller genopleve noget som helst. Bed ham om gætte fra 0 til 10 på SUD skalaen hvor slemt han tror det er. SUD skalaen går fra 0 til 10, hvor 10 er det værste og 0 er intet ubehag.
Det er vigtigt at indprente personen at der ikke skal føles noget her. Kun gættes.
Han er måske på 8. Start med at bruge karatepunktet eller ”sore spots” med denne sætning: ”Selvom jeg har haft denne oplevelse af brand accepterer jeg mig selv 100 %”. Kør hele EFT- proceduren med at sige: ”Denne brand” fra øverst til nederst 3-4 gange.
Bed ham om igen at gætte hvor på skalaen han ligger. Den er måske på 3.
Sig nu, mens I bruger karatepunktet eller ”sore spots”: ”Selvom jeg stadig har haft denne oplevelse med brand accepterer jeg mig selv 100 %”.
Kør hele EFT- proceduren med denne sætning: ”Resten af brandoplevelsen” fra øverst til nederst 3-4 gange.
Bed nu personen om igen at gætte hvor på SUD-skalaen han mener at oplevelsen befinder sig.
I vil måske opdage at han er på 0 eller 1. Det er det mest sædvanlige. Ellers kører I proceduren et par gange til.
Nu er I nået dertil hvor I kan gå ind i selve oplevelsen.
Bed ham om at lave en film (se dette i sidemenuen) om sin brandoplevelse. Altså hvis han kan! Fordi--
ca. 80 % eller flere af de folk der har gennemgået den ”tåreløse traumeteknik” har ingen følelsesmæssige koblinger til oplevelsen mere. Det er ret enestående! De går ud i verden, fri for deres traume og det præg som det har sat på deres liv og tilværelse.
De, der stadig har ubehag ved deres traume når I går ind i det, kan med større lethed komme ud over det med EFT, når I først har gennemgået Den tåreløse traumeteknik.
OBS. Vær opmærksom på at EFT ikke er en substitut for evt. medicinske anvisninger fra psykiatere/psykologer eller andet officielt sundhedspersonale.
Vigtigt! Selvom EFT viser imponerende resultater må det stadig anses som værende på det eksperimentelle stade.
Både offentligheden og de EFT-praktiserende må tage det fulde ansvar for deres anvendelse af metoden. Lene B. Jensen er ikke lægepraktiserende under nogen form og er udelukkende medvirkende til udbredelsen af kendskabet til EFT!